Partiernes udgangspunkt

A:

Kriterie for sejr: Genindtage statsministeriet

Den her vil jeg mene siger sig selv, men hvis vi tager den kort. Socialdemokratiet har siddet på regeringsmagten i syv år, så der er ikke et niveau over det de kan gå efter. Derfor er det eneste der kan sikre, at Mette Frederiksen selv bestemmer, hvornår hun går af, er det øverste folkevalgte embede i landet.

Hvis ikke det sker, så vil vi højst sandsynligt se en Mette Frederiksen takke af og dermed et Socialdemokrati, der skal have ny formand. Hvad det betyder ved vi ikke. Men jeg vil bruge to historiske anekdoter, som støttepunkter. Et, hvordan Socialdemokratiet fungerede fra Auken og Nyrups kampvalg til Mette Frederiksens valg. Og hvad der skete i Venstre, da Anders Fogh tog til NATO. Det kan opsummeres til to ord, ”fløj kamp”. Der vil være som et afsnit af en dårlig politisk serie, hvor det handler om nogen og ikke om noget. Det er ikke noget et parti ønsker, så derfor vil Socialdemokratiet prøve at undgå det, for en hver pris.

B:

Kriterie for sejr: Komme i regering, hvis den er rød eller lilla

Ved sidste regeringsdannelse skete det som de radikale har sukket efter i uendelige tider, men de kom ikke med. Deres begrundelse var, at de ikke kunne få nok indrømmelser, men den holder ikke den her gang. For som en politiker engang sagde til mig, så er det lettere at påvirke noget, hvis man er en del af regeringen, end udenfor.

Hvis ikke de kommer med, så må det næsten forventes, at de Radikales anseelse i befolkningen begynder at bevæge sig mod spærregrænsen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ryger ud, men deres legitimitet fra fordums tid er væk og skal genopbygges. De kan ikke længere bestemmer, hvem der skal være statsminister eller præge den økonomiske politik i deres særlige retning. Så hvis ikke de kommer i den type regering, så skal de genopfinde sig selv og det er hårdt.

C:

Kriterie for sejr: Genetablere VK aksen

Mona Juul og de Konservative har et behov for at genetablere 00’ernes centrale politiske akse, der bragte partiet ind i magtens centrum. Men ikke kun af den grund. For efter at have stået i blå blok uden Venstre, så har de været meget alene om deres mere centrum orienterede politikker. Derfor vil det være en sejr, hvis Venstre vender tilbage, så der fra de Konservatives synspunkt kan komme en modvægt til dem der ligger mere til højre for dem.

Konsekvenserne af ikke at genetablere VK aksen er ikke store, men det siger også, hvor lidt der er på spil. Det kommer af mængden af partier i blå blok, så er risikoen ved at fejle relativt lille og vil ikke føre til andet end, at de Konservative må tilbringe endnu en valgperiode med at være opposition.

F:

Kriterie for sejr: Komme i regering

At træde ind på ministerkontorene er hovedmålet for SF. For at komme det, så er der en ting der skal lykkedes. Det er at få trukket Socialdemokratiet tilbage til rød blok, så der kan etableres et rødt flertal. Det skal lykkedes, hvis de skal have nogle forhåbninger om at komme i regeringer. Fordelen for SF på nuværende tidspunkt er, at meningsmålingerne også viser, at det er den vej, det bevæger sig. Som vi står ved valgets start, så er SF dem der er bedst positioneret til at kunne komme ud med en valgsejr.

Hvis ikke SF kommer i regering, så er det ikke partiets undergang, ej heller Pia Olsen Dyhrs. Det parti har set så bred en fremgang over de seneste 12 år, at selv en kyniker som jeg må tage hatten af. At komme i regering vil for SF betyde, at Pia Olsen Dyhr vil træde ind i SF’s Hall of Fame, som hende der bragte magtpolitiks legitimitet til partiet.

H:

Kriterie for sejr: Komme i folketinget

Borgenes parti er nyt, og hvis de skal komme i gang med at være et rigtigt parti, så skal de vælges ind. Hvis de kommer ind og der kommer blåt flertal, så bliver de en hovedpine for de blå, men det er ikke det vigtige. Det vigtige er at blive valgt.

Hvis ikke de bliver valgt ind, så betyder det ikke nødvendigvis at partiet går under, men det bliver svært at køre videre. Der vil være nogle organisatoriske og politiske ting, der vil blive besværliggjort og formanden ville skulle tage et arbejde. Hvis de ikke opnår partistøtte. Så det handler om, hvor stor mulighed de har for at forsætte.

I:

Kriterie for sejr: Blive den uanfægtede leder af blå blok

Alex Vanopslagh har gjort alt det kommentatorerne er helt vilde med. Han har skrevet en bog, holdt turne og skabt en fortælling om, hvad den liberale retning for Danmark skal være. Derfor ligger LA også lunt i svinget til at blive det største parti i blå blok, og ifølge dem statsministerpartiet i blå blok. Men her begynder problemerne også, fordi det ikke virker til, at det er noget mange af de andre ledere i blå blok, er med på. Det er endda ikke noget, der kunne præsenteres, da man holdt konvent i efteråret. Så politikken er der, spørgsmålet er om LA kan få lov til at indtage deres plads i solen.

Hvis ikke det lykkedes, hvad betyder det så for LA? Igen vil de elektorale effekter være minimale, fordi det handler om selvfølelsen hos partiet. Konsekvenserne vil komme i selvforståelsen, fordi hvis ikke de er det store dyr på savannen, hvor skal de så hen. Tilbage til Anders Samuelsens tid og kravle i træer? Være det liberale fyrtårn? Eller noget tredje? Det er svært at komme med en klar konklusion på, fordi det er en strategi de har fulgt i mange år efterhånden. Men et hak i selvtilliden betyder meget for et parti. Se bare på Venstre.

M:

Kriterie for sejr: At komme i regering igen

Det er altid svært at sige, hvad der er en sejr for Lars Løkke Rasmussen. Men den generelle tonalitet over de sidste syv år har været en midterregering, der løser de store problemer. Derfor må målet være, at partiet igen kan indgå i en regering. Gerne over midten, men en rød konstellation vil også bære. Så her kommer vi til spørgsmålet, er der nogen pris for høj for Lars Løkke og Moderaterne? Måske en formueskat, men der kan sikkert findes en løsning på det i regeringsforhandlingerne.

Hvad hvis de ikke kommer i regering, så vil partiet for første gang være i en situation, hvor de skal definere deres politiske positioner. Det kan bedst betegnes som en der har været i et forhold fra de var 16 og ti år senere går de fra hinanden. Det er ikke fordi der ikke er en identitet, men store dele har også været defineret af forholdet. Så nu skal Moderaterne definere sig, ikke ud fra et forhold til de andre regeringspartier, men ud fra hvem de er.

O:

Kriterie for sejr: At blive det værdipolitiske centrum for højrefløjen

Morten Messerschmidt drømmer om at blive den sikre nationalkonservative stemme i Danmark. Det vil sige at have et større fokus på nationalstaten, sikre flere penge til forsvaret og generelt set have en ekstra tanke før man ændrer noget. Det er en klassisk ideologisk position, der passer meget godt ind i den zeitgeist, der er på verdensplan. Man kan være fræk og sige, at det nu er højrefløjen, der burde forene internationalt.

I tilfælde af det ikke lykkedes, så vil det igen ikke være en katastrofe. For lig de andre blå partier, så er der ikke noget reelt på spil udover selvforståelse. LA er stoppet med at være dogmatisk liberale, så DF har nu styrkepositionen og diktere hvad den rigtige vej i værdipolitikken er for højrefløjen. Det betyder også, at valget udelukkende handler om at kunne udføre og bevare den position.

V:

Kriterie for sejr: At indtage en leder position i blå blok eller komme i en regering over midten

Venstre står med et svært valg og håber, at vælgerne tager det valg for dem. På den ene side, så vil det gamle landbrugsparti gerne forblive i magtens centrum, mens der også er en drøm om at returnere til blå blok og være et ledende parti igen. Om det er muligt, er ikke til at sige, men hvad der kan siges er, at det ikke bliver let.

Det kommer af, at man smækkede med dørene, brokkede sig og fik gjort en del af partierne i blå blok sure i perioden 2019 til nu. Man kan vel egentlig sætte det op så blå blok har to fløje plus Lars Boje. Der er de gamle partier, DF og de Konservative, også de nye partier, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. De gamle partier vil gerne invitere Venstre ind og lede blokken igen og dermed gå tilbage til de bedre tider for blokken i 00’erne. De nye partier er ikke med på den tankegang, fordi de mener, at det er på tide med en ny leder af blå blok.

Hvad sker der, hvis de ikke har mulighed for noget af det? Igen er det mest af konsekvenserne interne. Det vil ikke betyde, at Troels Lund er færdig som formand, men at selvtilliden vil tage et hak ned af. En selvtillid man ellers har brugt tid og ressourcer på at genopbygge de sidste to år. Det vil derfor påvirke dem i fremtiden.

Æ:

Kriterie for sejr: At holde det nuværende niveau af stemmer

Den her er svært at skrive, fordi til forskel fra alle andre partier, så formår Danmarksdemokraterne at gøre det ingen andre i menneskehedens historie. De er tilfredse. De har nok mandater til at føre den politik de gerne vil. Der er ingen forventninger om, at de skal være statsministerpartiet. De kan føre den politik, der påvirker deres vælgere i lokalområderne og dermed betyder det, at de også kan opnå deres mål med stor sandsynlighed.

Hvis ikke det går, så går det nok også. Med det mener jeg, at der ikke er de store konsekvenser for partiet, hvis ikke de opnår resultatet. Det er kun hvis de mister alle pladserne i folketinget, men det er omtrent lige så sandsynligt som, at jeg gror vinger og synger fantastisk.

Ø:

Kriterie for sejr: At være støtte for en rød regering

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har samme mål, de vil skabe ideologisk retning for deres blok. Det der differentierer deres mål er, at rød blok står tættere på regeringsmagten end blå og Enhedslisten vil ikke ind i regeringen. Det vil de ikke, fordi de har indset sandheden ved at sidde i regeringen, det er ikke muligt at udvikle ens ideologiske position imens man har ministerposter. Der er simpelthen for meget at lave.

Hvis ikke det sker, så vil det give dem mulighed for at udvikle deres ideologiske position endnu skarpere end som støtteparti. Faktisk er konsekvenserne større, hvis det lykkedes, fordi dermed skal de gå på kompromis med SF og Socialdemokratiet. De kompromisser er svære for et ideologisk parti, fordi at skabe ideologisk politik er svært, når man skal forhandle med nogen der er forskel i de politiske standpunkter.

Å:

Kriterie for sejr: At komme ind i folketinget

Et så lille parti som Alternativet vil gerne genindtage deres pladser i folketinget. Udover den sædvanlige grund for det, så er der også det væsentlige, at rød blok står tæt på flertallet og Alternativet kan få proportional magt til deres mandater.

Hvis ikke det sker, så vil partiet skulle kæmpe med at være udenfor folketinget. Det betyder en mangel på opmærksomhed, som de færreste partier kan klare sig uden.