DataSporet

Dag 0 - Ordnet kaos

Jeg vil beskrive, hvad en folketingsvalgkamps første dag som regel betyder – ordnet kaos. Selv hvis det er lige op over som det var i 2022 og 2019, så er der altid usikkerhed om den præcise dag. Også i partiet, der har statsministerposten. Men når det er det tidligst udskrevne valg siden 2007-valget, så er der ikke nødvendigvis en stor og sikker plan i de fleste kampagner. Man håber der lige er en måned eller to mere.

Og for ungdomspartierne sker den største mobilisering på førstedagen – for nu skal der skabes støj og udtrykket af kæmpe opbakning. Det bedste billede af det er indgangen til partilederdebatten. Noget der nok føles mest som at stå forrest til en Justin Timberlake, Justin Bieber eller lignende heartthrob, da deres popularitet var på deres højeste. Skubbende, masende og at vise hvor meget man støtter eller virkelig ikke støtter den partileder der går forbi.

Det væsentligste i en valgkamp er politik, i alle former for ordet. Her vil jeg tillade mig at introducere et fagbegreb fra statskundskaben, så vi har en tydelig opdeling af hvad vi snakker om.

• Polity – De institutionelle rammer
• Politics – De proceduremæssige aspekter af politik (forhandlinger)
• Policy – Politiske emneområder (økonomi, indvandring og lignende)

Polity er ikke noget, som jeg som sådan vil bruge til at kigge på debatten med. Fordi der ikke er nogen, der decideret snakker om at ændre, hvordan politik fungerer.

Hvis vi tager et policy-blik på debatten, så vil jeg sige, at det er tydeligt, at den nuværende regering bevæger sig i meget divergerende retninger. Venstre bevæger sig til højre, imens Moderaterne bevæger sig til venstre/højre med mere eller mindre fart, og Socialdemokratiet bevæger sig til venstre. Væsentlig nok sker det her kun på relativt få policy-områder: økonomi og til dels uddannelse og udviklingsbistand. Alt andet forbliver de tættere end et kinddansende par.

Hvor højrefløjen står cirka samme sted som de hele tiden har stået, og det fungerer for dem. Til en vis grad. Men en dybere analyse af, hvad højrefløjen i Danmark burde gøre, det bliver et separat opslag. Det jeg dog tog med mig fra debatten fra højrefløjen er, at deres materiale kan læses online, og de vil gerne være endnu strammere på udlændingepolitikken. På den måde er det mest opdaterede på den side af midterlinjen, at det politiske program er kommet online.

Til sidst har vi dem, der generelt set er bedst til at skabe klare policy-positioner: venstrefløjen. Deres gamle vin på nye flasker er, at de rige skal betale mere. Det er en formueskat og boligskat. Det kan formuleres klart og tydeligt, dermed også en god policy, der kan gå rent ind hos vælgeren.

Hvis vi så tager politics-brillerne på, så er det meget klart. Fløjene placerer sig, så det ikke er muligt for midterpartierne, A og V, at erklære sig enige i policy, uden også at bryde regeringen op. Det er en følge af, at hvis de indgår i en regering over midten igen, så vil det føre til, at de bryder så mange valgløfter. Så deres troværdighed i befolkningen falder hurtigere end en faldskærmsudspringer, der har glemt faldskærmen derhjemme.

Hvad betyder det så? No clue. Der er 26 dage i valgkampen, og selvom der nu kun er 24 dage tilbage på nuværende tidspunkt, så er der nok ikke nogen måde at sige, hvordan det ender på.