DataSporet

Dag 3 – Policy og Promilleeftervirkninger

Fra en ungdomspolitikers perspektiv er det her den hårdeste dag i starten af valgkampen. For på plakatdagen har man så meget adrenalin i blodet, at man er klar, og det er bare generelt set fedt. Man slutter dagen af med at spise pizza og drikke øl. Mange øl.

Hvilket også betyder, at dagen efter gør kroppen ondt. Virkelig ondt. Men det nytter ikke noget, for plakaterne skal stadigvæk op, og der er nogle dedikerede få, der må ud for at fortsætte, imens resten laver uddelinger. Fordi det er søndag, er der mulighed for at snakke med mange potentielle vælgere.

Det er også en god dag at komme med de første politiske forslag. Hvis vi tager dem slavisk, så vil:

• DF gerne have, at der er flere indvandrere, der forlader landet, end der kommer ind.
• Danmarksdemokraterne vil fortsætte udflytningen af velfærdsuddannelser.
• Venstre vil give betinget statsborgerskab i fem år.
• Socialdemokratiet vil sikre lånemulighederne i landdistrikterne.
• DF vil gerne rulle Koranloven tilbage.

Alt dette blev fremlagt før klokken 18, så det kunne komme med i aftennyhederne. Men hvad signalerer de her forslag? Det er her, politics og policy blandes sammen.

For DF viser, hvor de gerne vil stå – skarpe på udlændingepolitikken – og signalerer dermed, at de ikke har ændret sig. Det vil betyde to ting for vælgerne. Det første er en direkte tråd tilbage til DFs storhedstid, hvor vælgerne kan se dem som en sikker stemme i udlændingedebatten. Det andet er, at vælgerne implicit kan stole på, at DF mener det samme på andre områder. Ud over signalerne til vælgerne viser det også, hvad der skal til for at få deres støtte som kongelig undersøger.

Med disse forslag cementerer DF også deres centrale rolle i at trække blå blok i en mere nationalkonservativ retning. Forslagene har som mål at bevare Danmark som det land, det er. Det skal gøres ved at få dem, der ifølge DF ikke lever i overensstemmelse med danske værdier, til at udvandre. Det er noget, de har sagt længe, og det har cementeret deres rolle som blå bloks chefideologer. Stærkt underbygget af LAs forslag om at have en undersøgelse af demokratiske værdier hos statsborgerskabsansøgere.

Svaret på DFs udspil kom prompte fra Venstre, der mere og mere ser ud til at positionere sig til at vende tilbage til blå blok. Det skyldes, at deres forslag ikke vil kunne gennemføres med støtte fra partier længere til venstre værdipolitisk end Socialdemokratiet. Det betyder, at dele af en regering hen over midten med deltagelse af SF umuliggør dette forslag, hvis det er vigtigt. Det sender igen et signal til vælgere og partier.

Signalet til vælgerne og partierne består i, at der ikke er nogen tvivl om, hvor Venstre står, og hvilken regering de helst vil danne. Dermed kan de kommunikere noget, som de gerne vil sige til vælgerne, uden at sige det højt. Dermed lukker man ikke døren til en regering hen over midten, men det er tydeligt, at det ikke er partiets drøm.

Danmarksdemokraterne gør simpelthen det, som de er allerbedst til. De siger til deres kernevælgere: Vi har jeres ryg, og vi vil gerne give jer mulighed for at blive boende i jeres lokalområde. Det er ikke et forslag, som har til formål at sende et signal til andre partier, men udelukkende til kernevælgerne.

Sidst er der Socialdemokratiets låneforslag. Det er et interessant træk, når man tænker på de stemmer, der sagde, at man skulle fokusere mere på storbyerne efter kommunalvalget. Men et af de første udspil, de kommer med i selve valgkampen, er lånemuligheder i landdistrikterne. Det viser, at de stadig holder ved den gamle strategi, men har tilføjet nogle byrettede initiativer også.

Så denne første søndag i valgkampen har budt på mange signaler internt mellem partierne i blå blok, som samtidig er signaler til vælgerne. De signaler kan koges ned til: ”I skal ikke bekymre jer, vi er de samme som altid.”

Nu går valget for alvor i gang, og vi må se, hvornår de første store udspil med pressemøder kommer i løbet af ugen.